VI ÅBNER MUNDEN – OG HØRER SAMMEN er en samfundsaktuel og politisk performance koncert, der rejser en vedrørende debat omkring handlingslammelse, politikerlede, individualisme og spørgsmålet om vi har noget at kæmpe for. Forestillingen dykker ind i musikkens evne til at skabe fælleskab, og søger at finde de toner, det beat der kan rykke os- ud af stolen og motivere os til handling. Med forestillingen opfordres til en debat hvor vi lytter til hinanden, og hvor vi tillader os at blive berørt. 
  
I et forsøg på at genfinde sin barndoms gejst og ukuelige tro på, at vi sammen kan forandre verden, beslutter Anika Kristensen Barkan sig for at skrive et utopisk principprogram. Men hun kan ikke gøre det alene… Til toner af Mika Forsling, og kyndig råd og opbakning fra sin far, der i hele sit 80 år lange liv, har engageret sig i den sociale kamp, sætter hun dagsordenen for et opgør med vores samtid, men der skal nye melodier til! 
  
Ide og performance; Anika Kristensen Barkan (DK) 
Komponist og live musik: Mika Forsling (SE) 
Instruktør og koreograf: Cille Lansade (F/DK) 
Øvrige medvirkende: Karl Kristensen (DK) 
Teknik: Troels Jensen 
Administration: CoreAct

Læs mere om Anika Barkan

ENG – A political performance concert about inability to act, contempt for politicians, individualism and questioning if we have something to fight for. The peformance is in Danish.

Spilletider: Torsdag 26. september kl. 14 og kl. 16
Sted: Panoramasalen på Magneten
Sprog: Dansk
Varighed: 70 min.
Aldersgruppe: Fra 12 år og op